Spine Race 2019: Første forsøg …

Da jeg i august måned løb over målstregen til det 309 kilometer lange løb PTL i de franske alper, var jeg ikke i tvivl: PTL var det hårdeste, mest udmarvende og mest teknisk krævende løb, der findes.Dén antagelse holdt resten af året. Og en lille stump af 2019. 13 dage for at være helt præcis. Lige indtil jeg søndag den 13. januar stod på startstregen til Montane Spine Race i England. Fra startskuddet løb tog det ikke mange timer med sidelæns regn, iskoldt fjeldvand og endeløse engelske bakker, førend det blev banket fast i skallen på mig: PTL er vand ved siden af Spine Race.Ruten er 426 kilometer, som stort set går stik nord.Og efter mindre end halvdelen af dem var min deltagelse i løbet forbi. Helt præcis 172 kilometer. Da jeg havde tilbagelagt dem, trådte jeg ind det dejligt varme depot i den lille by Hawes. Det lokale hostel lagde hus til, og da jeg trådte inden for, havde jeg ikke den fjerneste anelse om, at jeg var færdig i løbet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *